Politisk revy nr. 183, 29. oktober 1971
<font size="5" face="Times New Roman"></font>
Det er s´gu svært at være mand i en kvindebefrielsestid
Af STEEN BILLE LARSEN
Tre mandlige skribenter, knyttet til tidsskriftet politisk revy, giver deres synspunkter på mændenes rolle i den nye kvindebevægelse.Steen Bille Larsen, Birger Steen Nielsen, Torben Vosbein: "Det er s´gu svært at være mand i en kvindebefrielsestid". Politisk revy 183. 29. oktober 1971 s. 14-16. Nedenfor bringes Steen Bille Larsens indlæg.
Redaktionens indledning
Ja, det er s´gu svært at være mand i en kvindebefrielsestid. Der var, en gang, at det hele var nemmere. Det var før kvinderne begyndte at røre på sig.Dengang var det så nemt at kæmpe for fremskridtet, fordi det vedrørte aldrig os selv. Vi kæmpede for arbejderens sag, for befolkningerne i den tredje verden - alt sammen så herligt uforpligtende, fordi det ikke vedrørte vores egen hverdag. Nu går den ikke længere mænd! Revolutionen er nået til os selv. Mændene bliver nu tvunget tit at analysere deres samfundsmæssige placering i de kapitalistiske lande. Og de tvinges tit at analysere den i forhold tit kvindens dobbelte undertrykkelse. Herefter må mændene så tage stilling for eller imod den nye kvindebevægelse. Indtil videre er det næsten kun kvinder, som har ytret sig i disse sager, men vi bringer denne gang to gange tre indlæg om mændene i den nye kvindebevægelse, - skrevet af mænd. Fælles for disse oplæg er ønsket om solidaritet med den nye kvindebevægelse og viljen til at tage udfordringen op.
Kvindesolidaritet er handling
Den nye kvindebevægelse har klart tilkendegivet, at den ønsker at løse problemerne uden mændenes indblanding og denne holdning praktiseres i det daglige vedat pigerne f. eks. afholder møder, hvor mænd er forment adgang. I denne situation føler mange mand, at de "brænder inde" med synspunkter og "gode råd", men den nye bevægelses kvinder har svaret hertil, at mændene i stedet kunne danne deres egen bevægelse. Denne bevægelse kunne arbejde for mændenes frigørelse fra samfundets mandsdominerede mønster ved at kræve retten til at le, græde og sætte sig uden for prestigeræset.
Resultatet har indtil videre dog varet, at selv sympatiserende mand føler sig passiviserede. Nu hvor mændene ikke kan optræde i den traditionelle lederrolle, er de fleste blot henfaldet til en afventende holdning, men det mest problematiske ved denne passivitet er, at mange mænd i dag føler, at kvindernes frigørelseskamp ikke vedrører dem personligt, men derimod drejer sig om "samfundet" eller andre fjerne og uforpligtende begreber.
Alligevel berører frigørelseskampen mændene personligt - hvad enten de støtter den eller ej - og jeg vil illustrere dette med nogle eksempler fra hverdagen.
Dameferie
For snart to ar siden hørte jeg om nogle piger, som skulle på "dameferie", dvs. en ferie, hvor de kunne slappe af uden mændene. Dengang forstod jeg ikke et suk af, hvad en "dameferie" kunne gavne, men i dag star det vel klart for alle, at "dameferien" var pigernes eneste mulighed for at være sammen uden mændenes stadige bedrevidende indblanding. Mænd er jo netop opdraget til at indtage den beskyttende og alvidende rolle.
Det er her vigtigt at huske, at hele rødstrømpebevægelsen har haft sit udspring i de progressive familier, netop fordi venstreorienterede mænd ikke har formået (eller ønsket) at gøre op med opdragelsen og deres egen rolle som undertrykker. Mænd, der i dag vil solidarisere sig med kvindebevægelsen, må derfor bekæmpe deres rolle som undertrykker og skabe "dameferie" i det daglige ved ikke altid at falde tilbage i den beskyttende og dominerende mandsholdning.
Kravet om "dameferie" må yderligere følges op med en støtte og betydelig arbejdsindsats i husligt arbejde, således at kvindens traditionelle stavnsbånd i hjemmet aktivt nedbrydes indefra.
Diskrimination
Næsten dagligt er vi vidne til at kvinder må finde sig i diskrimination fra samfundets side og mændene må deltage aktivt i protesterne mod samfundets kønsdiskriminerende barrierer. Herom kan de fleste progressive mænd være enige.
Derimod er selv progressive mænd sjældent opmærksomme på den særlige diskrimination, som findes i de utallige nedværdigende myter om kvinder, som verserer blandt mand. F. eks. var jeg for nogle måneder siden til en fest, hvis afslutning mange må have oplevet andre steder. Da klokken nærmede sig seks om morgenen og alt var almindelig opløsning, stod kvinderne og trippede for at komme hjemad, medens mændene ville feste videre. Dette viser den traditionelle diskrimination i en nøddeskal: kvinderne føler ansvaret overfor familien derhjemme, medens mændene ønsker at optræde på slap line til det allersidste. Ved denne fest skete det usædvanlige, at nogle piger angreb mændene for deres usolidariske holdning: hvorledes kunne de på den ene side påstå at støtte den nye kvindebevægelse og derefter i den konkrete situation udvise en total mangel på solidaritet? - Efter en lang debat lykkedes det endeligt at komme hjemad, men det var nu tydeligt, at mændene (deres opdragelse tro), brændte efter at få det sidste ord. Da vi skiltes, råbte en af dem efter de piger, der havde ført angrebet: "Intelligente kvinder knepper dårligt(!)"
Vis solidaritet
Med disse eksempler vil jeg gerne vise, at også sympatiserende mænd stadig må anses for undertrykkere af kvinderne. Frem for den passive og usikre holdning, som de fleste mænd i øjeblikket har til kvindebevægelsen, kan vi gennem vore handlinger vise solidaritet med kvindebevægelsen. Jeg kommer til at tænke på et gammelt Lenin-citat: "Dem der ikke er med os, er mod os".
Vi kan ikke forvente at blive hørt før vi gennem handling har vist vor solidaritet. Derfor må vi først erkende, at vi også selv er undertrykkere.Nedenstående "seks punkter for kvindesolidaritet" er en opfordring til handling:
1. Som alle andre mænd er du opdraget til at være undertrykker. Bekæmp denne opdragelse.
2. Du behøver ikke altid at have en forklaring på rede hånd.
3. Deltag ikke i udbredelsen af nedværdigende myter
4. Påtag dig mere end halvdelen af pligterne med hus, hjem og børn.
5. Bekæmp alle samfundets kønsdiskriminerende barrierer.
6. Vis kvindesolidaritet.
-----------
Alle tre indlæg kan læses på KVINFOs hjemmeside. Forfatteren takker for digitaliseringen, som er foretaget af KVINFO.
This work is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivs 3.0 Unported License.