<font size="5" face="Times New Roman"></font> Publiceret på Danmarks Elektroniske Forskningsbiblioteks hjemmeside 1. juli 2006
An Expedition to European Digital Cultural Heritage EU konference i Salzburg 20.-22. juni 2006
Af STEEN BILLE LARSEN & BO ÖHRSTRÖM,
DET KONGELIGE BIBLIOTEK & BIBLIOTEKSSTYRELSENTidligere i år offentliggjorde EU-kommissionen sin plan for at skabe et europæisk digitalt bibliotek, som er tænkt som et sted hvor borgerne kan få online-adgang til den skrevne og audiovisuelle kulturarv. Der er allerede fastlagt en plan, hvor de europæiske nationalbibliotekers The European Library skal være udgangspunkt for et distribueret europæisk digitalt bibliotek, som også inkluderer museer og arkiver og som skal være klar i 2010.
Et af EU-initiativerne/institutionerne er The National Representatives Group (NRG), som er oprettet i 2001 af Kommissionen og som mødes hvert halve år. NRG består af officielt udnævnte repræsentanter fra medlemsstaterne (kulturministerierne). NRG har til opgave at fungere som styregruppe for aktiviteter, som er knyttet til koordinering af digitaliseringspolitik og digitaliseringsprogrammer. NRG skal især beskæftige sig med kulturelle og videnskabelige ressourcer og kulturinstitutionernes bidrag hertil. NRG skal udveksle nationale erfaringer og skabe en fælles platform for samarbejde og koordinering af nationale aktiviteter i Europa.
Det østrigske formandskab for NRG havde indbudt til konferencen i Salzburg med det formål at drøfte hvorledes kulturelle og videnskabelige e-ressourcer kan gøres bedre tilgængelig og hvorledes de kan bevares for eftertiden.
På grund af den særlige interesse, som Kommissionens i2010-initiativ påkalder sig, deltog Bo Öhrström, Biblioteksstyrelsen, og Steen Bille Larsen, Det Kongelige Bibliotek, i konferencen og det efterfølgende møde i NRG. Desuden deltog Birte Christensen-Dalsgaard, Statsbiblioteket, i konferencen som indbudt oplægsholder.
An Expedition to European Digital Cultural Heritage - Collecting, Connecting - and Conserving?
Konferencen havde titlen "An Expedition to European Digital Cultural Heritage - Collecting, Connecting - and Conserving?" og forløb over to dage. Den overordnede politiske ramme var sat med EU-kommissionens i2010 strategi og med NRGs Dynamic Action Plan som begge sætter en konkret dagsorden for kulturarven. (Dynamic Action Plan vil blive behandlet nedenfor i afsnittet om selve NRG-mødet, som fandt sted dagen efter konferencen.)
Konferencen startede med en fælles session om den overordnede politiske ramme og delte sig derefter i to parallelle sessioner, hvor den ene handlede om tilgængeliggørelse og den anden om langtidsbevaring. På anden dagen sluttedes med en fællessession om langtidsbevaring. Vi deltog i parallelsessionerne om tilgængeliggørelse, så det er de mest interessante foredrag herfra, som vil blive refereret.
Første taler var Horst Forster fra EU-kommissionen. Han gentog, hvad der allerede er kendt fra de meddelelser, som er udgået fra Kommissionen, så det var en bekræftelse på en kendt plan. Opgaven består i at skabe et europæisk digitalt bibliotek og i at bevare den digitale kulturarv. Målet er at gøre Europas kulturelle og videnskabelige arv tilgængelig for alle og som forbillede vil man bruge den samarbejds- og organisationsmodel, som er skabt af nationalbibliotekerne i The European Library.
For det europæiske digitale bibliotek er opstillet disse mål:
Der er tre indsatsområder: digitalisering, online-tilgængelighed og digital langtidsbevaring. Udfordringerne består især i ophavsret (intellectual propertys rights) og i at fastholde online-tilgængeligheden af de digitaliserede. EU-kommissionen har nedsat en High Level Expert Group med Viviane Reding som formand, der som sin første opgave er startet med ophavsret. Horst Forster sluttede med en gennemgang af nogle af de aktuelle projekter, som skal følge op på strategien.
- 2006: 25 nationalbiblioteker gør deres data tilgængelige via en fælles portal
- 2008: flersproget adgang til 2 mio. objekter
- 2010: flersproget adgang til 6 mio. objekter, herunder arkiver, museer og andre biblioteker
Næste taler var ventet med spænding, nemlig præsidenten for Bibliothèque nationale de France, Jean-Noël Jeanneney. Jeanneney sagde, at Google for 18 måneder siden havde lanceret sit store program for digitalisering af 15 mio. bøger i amerikanske og engelske forskningsbiblioteker, hvilket havde kaldet Frankrig og det franske nationalbibliotek til kamp. Det antikke Alexandria-bibliotek havde stået for åbenhed og havde forbundet orientens og vestens kultur. Gutenberg havde med opfindelse af bogtrykkerkunsten bragt informationen ud af klostre og universiteter. Alt dette var Google nu ved at sætte over styr med et digitaliseringsprogram som helt var domineret af det angelsaksiske sprog og styret af en virksomhed, som kun havde profit og monopol for øje. Google er alkymi. Hvis man søger på Mozart i Google får man kun værker på engelsk. Intet europæisk land er alene stort nok til at stå op imod denne udfordring. Derfor må Europa stå sammen. En alternativ løsning er det elektroniske europæiske bibliotek, som må bygge på kulturel og politisk forskellighed. En fælles europæisk søgemaskine kan sikre det originalt europæiske på nettet. Frem for at landene i Europa løser problemerne hver for sig, så må vi findes fælles løsninger.
Denne formiddag præsenteredes også i et foredrag en ny talstørrelse, som vi nok snart får brug for i opgørelsen af det digitale magasin, nemlig exabyte. Medens 1 terabyte er 1.000 gigabytes, så er 1 exabyte lig med 1 million gigabytes. En exabyte rummer lige som megen information som 37 x Library of Congress. Taleren, Rüdiger Wischenbart, illustrerede de store udfordringer, som den digitale udfordring stiller for vores fatteevne, med et citat af den tjekkisk-østrigske forfatter Vilém Flusser: "They have already learned how to write once, and they are too old to learn the new codes."
Eftermiddagens oplægsholdere talte under den fælles overskrift "Collection and Conserving", hvor Daniel Teruggi fra Institut National de lAudiovisuel i Paris sagde, at vejen til tilgængelighed går over bevaringen. Han drøftede forskellige måder til at indeksere digitale publikationer og opregnede alt fra semiautomatisk indeksering til frivilliges gratis indeksering. Han sluttede med at det er vigtigt at formulere formålet med den elektroniske arkivering. Gerard Theimer og Alexander Hecht redegjorde for arbejdet med at digitalisere og bevare digitalt materiale i det østrigske fjernsyn. Dette blev fulgt op af Birte Christensen-Dalsgaard fra Statsbiblioteket. Hun redegjorde for at det danske folketing i 2004 havde vedtaget en ny pligtafleveringslov, som gav mulighed for at indsamle dynamiske værker på internettet og for at indsamle og bevare radio- og tv-programmer. Da loven trådte i kraft i 2005 var der dannet et virtuelt center, Netarkivet.dk, ledet af en styregruppen fra Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek og som startede på at høste internettet ved hjælp af Heritrix-programmellet, som var udviklet af Internet Archive. Netarkivet.dk skal gennemføre en høstning af hele internettet hver tredje måned og skal desuden følge 2-3 begivenheder om året samt foretage en løbende høstning af 80 web-sites. Der vil blive arkiveret ca. 20 terabytes om året. Birte Christensen-Dalsgaard gik derefter i sit foredrag over til at beskrive de tekniske og organisatoriske løsninger i Netarkivet og i indsamlingen af radio og tv.
Dagens sidste foredrag af Edwin van Hvis fra det hollandske arkiv for billede og lyd tog udgangspunkt i en metafor og sammenlignede det digitale arkiv med renæssancens Wunderkammer, hvor der var for mange objekter til at det var muligt at klassificere dem alle. I stedet må de kategoriseres i grupper og undergrupper. Den enorme mængde af materiale gjorde traditionel registrering umulig.
Den efterfølgende diskussion tog især udgangspunkt i Birte Christensen-Dalgsgaards oplæg, hvor hun havde redegjort for de udvælgelseskriterier, som lå til grund for den danske indsamlingsstrategi. Der blev sat spørgsmålstegn ved om det var muligt og rigtigt - at fastlægge en udvælgelses strategi, men Birthe Christensen-Dalsgaard (og flere med hende) mindede om, at kulturinstitutioner altid har været nødt til at fastlægge en udvælgelsesstrategi.
Næste dags formiddags program havde overskriften "Communication and Collaboration". Første taler var Susan Hazan fra Israel. Hun talte om Web 2.0 (som i parentes bemærket for ganske kort tid siden er blevet udnævnt af Innovation Lab som en af de store it-udviklingsområder). Web 2.0 er en fællesbetegnelse for de mange nye udviklingsmuligheder, som er vokset frem på internettet. Web 2.0 er mere end et paradigmeskifte i måden vi anvender internettet. Det dækker over helt nye faciliteter såsom Blogs, Wikis, Flickrs og Folksonomies. Som producenter af information til internettet må kulturinstitutionerne forstå, at information deles på helt nye måder, hvor brugerne også er producenter. Wikipeda er et eksempel på, at kvalitet kan udvikles på nettet uden autoriteter. Nye værktøjer indebærer, at services bliver personificerede og at det kan hjælpe brugerne med at finde, hvad de søger. Susan Hazans foredrag var desværre for langt, så hun nåede aldrig frem til at give eksempler på, hvorledes kulturinstitutioner anvender disse nye muligheder på nettet, men i diskussionen bagefter henviste hun til www.Steve.Museum som eksempel på en kulturinstitution som aktivt arbejder dialogbaseret med brugerne ved hjælp af bl.a. Flickr og de.licio.us. The Israel Museum, hvor Susan Hazan selv kommer fra, arbejder også med at interaktive modeller i brugen af fotografier.
Hans Petschar fra det østrigske nationalbibliotek gennemgik TEL, The European Library og redegjorde for de forskellige trin i TELs udvikling fra på nuværende tidspunkt primært at være en samkatalog og planerne for, hvorledes dette skal udvikle sig til en portal til de europæiske nationalbibliotekers digitale samlinger. Målet er et europæisk digitalt bibliotek, som skal kunne stille samlinger til rådighed for en meget bred brugergruppe fra europæiske kulturarvsinstitutioner og som samtidig skal kunne sikre, at der sker en langtidsbevaring af de digitale data. Som en sidebemærkning bør tilføjes, at Det Kongelige Bibliotek siden 1. januar 2006 har været medlem af The European Library.
Samme formiddag var også en præsentation af Creative Commons, som er en nonprofit organisation, som har udviklet en ny metode inden for ophavsretslovgivningen, som giver brugeren mulighed for at dele sine værker med andre og lovligt anvende musik, film, billeder osv. hvis disse er mærket med en Creative Commons licens. Creative Commons hjemmeside tilbyder såvel en service for brugere som for producenter. Foredraget gennemgik, hvorledes man som producent kunne melde sig til Creative Commons.
Da konferencen foregik i Salzburg var der ikke overraskende også et foredrag om The Digital Mozart Edition af Franz Kelnreiter fra Internationale Stiftung Mozarteum. Mozarts-Udgavens udfordringer er et godt eksempel på, hvor hurtigt udviklingen går. Medens man endnu er i gang med en fuldstændig trykt udgave af alle Mozarts 600 værker, var udgiverne også gået i gang med et projekt for, hvorledes at man kan tilgængeliggøre værkerne for en meget bredere kreds over internettet. Bl.a. arbejdede man på at udvikle en maskinlæsbar kode, som kunne læse noderne. Man arbejdede også på at udvikle interaktive systemer, hvor man fra noden kunne linke videre til de bagvedliggende kilder, kunne se forskellige stadier af værkets tilblivelse, kunne blive præsenteret for varianter osv. Man stod ved en korsvej, hvor der ikke var truffet beslutning om, hvorledes den fremtidige publicering skal foregå: skal det være print on demand? via et forlag? en trykt udgave? en ren netudgave? Svaret vil følge i den kommende tid.
Sessionen på eftermiddag nr. 2 havde overskriften "Preserving our Cultural Heritage". Namir Anani var rejst hele veje fra Canada for at redegøre for canadiske erfaringer. Desværre holdt han et meget teoretisk foredrag, hvor han systematiserede en række problemstilling, som er kendt stof for et europæisk publikum. Hvad man egentlig foretager sig i de canadiske kultur institutioner fik vi desværre ikke noget at vide om. Rudolf Gschwind fra universitetet i Basel havde en udmærket gennemgang af de udfordringer, som kulturinstitutionerne står over for med hensyn til at langtidsbevare data og han gjorde især meget ud af, at risikoen for tab af data er uhyre stor zero tolerance for human error. Det gjorde især indtryk, at han mente at den sikreste metode til bevaring af elektroniske data var at fotografere den binære information over på mikrofilm. Han sagde ikke noget om prisen og hvor meget den løsning ville fylde.
Seamus Ross fra universitetet i Glasgow, rundede konferencen af med en opsummering. Velstanden i Europa bliver fulgt af en enorm informationsproduktion intellectual capital er community capital. Produktionen sker uden for bibliotekerne og bibliotekerne skal være forberedte på at kunne modtage dette. Borgerne har forventning til, at internettet bliver mere end blot og bare tekst, at der vil være global adgang til informationen og at det bliver billigere og billigere. Desuden vil der være en fordring om troværdig information. Det er bekymrende, at det meste information skabes uden at der er overvejelse om dens bevaring. Han vendte herefter tilbage til gårsdagens diskussion om indsamlingsstrategi og sagde, at man må beslutte hvad der skal indsamles og hvad der skal bevares. Vi må se i øjnene, at vi må acceptere tab, men at mulighederne ligger i at begejstre befolkningen og uddanne nye generationer af studerende til at forstå det samlede problemkompleks. Han anbefalede at det blev udarbejdet guides for good practise, at kulturinstitutionerne samarbejdede og koordinerede deres indsatser, men han var også fortaler for et vist element af konkurrence, således at det kan drive udviklingen frem.
Konferencen gav et godt billede af, hvor vi er henne: der venter mange nye og store muligheder på tilgængeliggørelsessiden, bl.a. inden for Web 2.0-konceptet. Der er ikke noget gennembrud med hensyn til bevaring. Mange oplægsholdere var fortalere for mere forskning. Det store gennembrud, hvor begrebsverdenen fra den analoge referenceramme sprænges, lader lige nu vente på sig, men lige nu må først og fremmest forskning i digital langtidsbevaring have høj prioritet.
/SBL
10th Meeting of the National Representatives Group (NRG) for the EU co-ordination of the digitisation of cultural and scientific contenth
Fredag d. 23. juni blev 10th Meeting of the National Representatives Group (NRG) for the EU co-ordination of the digitisation of cultural and scientific content afholdt.
NRG består af officielt udpegede eksperter fra hvert medlemsland, og den blev etableret som en styregruppe for aktiviteterne relateret til koordineringen af digitaliseringspolitikker og programmer med specielt fokus på kulturelle og videnskabelige ressourcer og programmer og på bidraget fra offentlige kultur institutioner. NRGs mission er at overvåge fremskridt i forholdt til målene omfattet af Lund Principles.
Lund Principles omhandler koordinering af digitaliseringsmekanismer og har en tilknyttet handlingsplan, Lund Action Plan. Lund Principles stammer fra et ekspertmøde i Lund 4. april 2001.
NRGs Dynamic Action Plan (DAP) er en fornyelse af Lund Action Plan. DAP rummer fem indsatsområder:
- Brugere og indhold
- Teknologier for digitalisering
- Opretholdelse af indhold
- Digital bevaring
- Overvågning af fremdrift
Steen Bille Larsen og Bo Öhrström deltog som danske repræsentanter i selskab med knap 70 personer fra andre EU lande og enkelte observatør lande. Mødet var opdelt i følgende temaer:
- Welcome, introduction
- Progressing in 2006
- NRG and i20010 digital libraries: Toward a strategic vision
- New Publications
- Conclusions
Welcome, introduction
Det østrigske formandskab bød velkommen og nævnte, at Østrig specielt havde fokuseret på samarbejde i det sydøstlige Europa ved supplerende at invitere personer fra disse lande. I perioden siden sidste møde i Bristol d. 17. november 2006 er der overordnet arbejdet videre med:
- Dynamic Action Plan (DAP)
- Skærpelse af profilen for executive committee
- Behovet for et permanent sekretariat
- Formænd og medlemmer til fem action groups under NRG
- Tilknyttede projekter
Progressing in 2006
Arbejdet i 2006 drejer sig om tre hovedemner:
Making the NRG operational. Projektet MICHAEL Plus blev gennemgået og ønske om flere deltagerlande blev fremført (Danmark er pt. ikke deltager). Projektet omhandler en katalog over digitale samlinger høstet fra kataloger i de enkelte lande med målet om at præsentere disse i en fælles portal ultimo 2006. Herefter blev projektet MinervaEC gennemgået, og også her ønskede projektet flere deltagerlande (Danmark er pt. ikke med). Projektet er startet d. 01.06.06 og løber i 24 måneder. Projektet omhandler 6 workpackages, der passer ind i fire af de fem indsatsområder i DAP. MinervaEC skal bl.a. kapitalisere resultaterne af initiativerne MINERVA og MINERVA Plus, udvikle standardaftaler og interoperabilitets rammer samt koordinere indholdsberigelsesprojekter.
Making the NRG visible the NRG branding. NRG årsrapporten 2005 blev omtalt, og et muligt nyt website med nyt logo for NRG blev diskuteret. Da NRG ikke er centralt finansieret, må et eventuelt nyt website udvikles og vedligeholdes gennem en delt indsats mellem NRG-landene. Der var konsensus om at fortsætte arbejdet for et nyt website.
Making the NRG tangible & a recognized player and a permanent partner. Der er dannet et NRG executive, der består af repræsentanter for det tidligere, det nuværende og det kommende formandskab. Modellen fortsættes. Herudover er der fem action groups under etablering svarende til de fem indsatsområder i DAP. Der er fundet fem formænd, mens arbejdet i grupperne i forskellig grad er startet op. Alle lande blev bedt om at overveje at deltage i arbejdet i én eller flere grupper.
NRG and i20010 digital libraries: Toward a strategic vision
En repræsentant fra kommissionen forklarede, at kommissionen stadig støtter arbejdet i NRG og NRGs involvering i i2010. Status for i2010 blev gennemgået (se hovedlinierne i starten af referatet). Vigtige emner er opretholdelse af indhold og involvering af øvrige institutioner, dvs. andre biblioteker end nationalbibliotekerne samt arkiver og museer. Der er nedsat en strategigruppe med repræsentanter fra TEL (udvalgt af CENL), én repræsentant for arkiver samt én repræsentant for museer (sidstnævnte er ikke fundet). Der holdes første møde mandag d. 26. juni 2006 med kommissionen som formand. Herudover skal der nedsættes tekniske ekspertundergrupper efter de fem indsatsområder i DAP.
Repræsentanten for kommissionen foreslog, at NRG bl.a. følger op på de enkelte lands forpligtelser og mulige kommende anbefalinger vedr. digitale biblioteker, udpegede mulige tekniske eksperter til de fem tekniske ekspertundergrupper samt bandt det enkelte landes politik og aktiviteter sammen. Kommissionen vil arbejde på at bygge kompetence centre i Europa samt udnytte strategi om shared services.
Hans Petschar (direktør for det østrigske billedarkiv ved det østrigske nationalbibliotek) gennemgik sine tanker om NRGs rolle set fra en eksperts synspunkt. Han mente, at NRGs rolle bl.a. er at koordinere digitaliseringsinitiativer på nationalt plan. Han ønskede website og kontinuitet i NRG fremmet og advarede mod overlap mellem NRGs arbejdsgrupper og kommissionens tekniske ekspertundergrupper.
Den efterfølgende diskussion i plenum viste stor usikkerhed om NRGs kommende arbejde specielt i de fem arbejdsgrupper. En invitation fra Kommissionen om en struktureret dialog mellem Kommissionen og NRG i form af NRG executive om arbejdet i NRG blev accepteret af alle under forudsætning af grundig information af de øvrige EU-lande.
New Publications
Publikationen Cost reduction kan findes i udkast på Minervas hjemmeside <http://www.minervaeurope.org/publications/costreduction.htm>, og den udgives efter høringen, der ender 26. september 2006..
Publikationen Multilingual Access to the European Cultural Heritage er udkommet.
Conclusions
Der gennemføres en struktureret dialog med Kommissionen om NRGs arbejde. Website arbejdet fortsætter, og der rundsendes i juli 2006 opdateret kontaktmateriale til deltagerne i NRG mødet. Næste møde er 13. oktober 2006 i Helsinki med en digitaliseringskonference d. 12. oktober 2006 samme sted. Konference vil bl.a. omhandle måling af indvirkning af digitalisering.
/BOE
This work is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivs 3.0 Unported License.
|