Artikel i Bogens Verden. Tidsskrift for kultur og litteratur , årg. 88:3, 2006, side 69-71.

Bøger på sand

Af STEEN BILLE LARSEN

Biblioteksfolk fra ti europæiske lande har skrevet til hinanden om emnet Bøger på Sand. Den danske bidragyder er overbibliotekar ved Det kongelige Bibliotek

Bøger og sand – sand og bøger. Når jeg tænker på sand, føler jeg det varme sand mellem tæerne på en dejlig sommerdag ved stranden eller jeg føler det knitrende sand under vandrestøvlerne på en kold vinterdag, hvor det frosne underlag gør det meget lettere at færdes langs havet. Mit sand er fra Nordsjællands kyst, på Hornbæk Strand, hvor jeg færdedes sommer og vinter år tilbage. Kysten er præget af klitter. Klitter skabes af blæsten og derfor vandrer de. Det truede for 200 år siden landbrugsjordene, så man plantede store plantager for at stoppe klitternes vandring ind i landet. Området har derfor en særegen karakter med en blanding af klitter og plantager af nåletræer, som sine steder skygger for strandkanten.

Udsigt mod Kullen fra Hornbæk Plantage (Foto: forfatteren)

Sand er tid og bevægelse. Tiden kender vi fra timeglasset. Sandet løber i en stille strøm gennem timeglasset, fra den øverste beholder til den nederste. Man kan med det blotte øje se at tiden rinder ud. Sand er et af de mest basale materialer. Det er skabt gennem millioner af år ved at vind, vejr og vand i naturens store kværn har knust bjergarter til det fineste materiale. Sand er også bevægelse. Sandet kommer fra toppen af bjergene og er siden transporteret over enorme afstande gennem floder og med havstrømme. Sandskornene bliver knust og sorteret. De groveste bliver efterladt og de fineste transporteres videre. Afhængig af, hvor man befinder sig i verden kan sandet have forskellig farve. I Danmark er sandet hvidt, men det er aldrig det samme sand, man møder.  I Danmark bevæger sandet sig stadig og kysterne ændrer sig trods enorme investeringer fra menneskets side. Ved nogle danske kyster kræver havet sine årlige ofre i form af kyst, som styrter i havet. På gamle landkort kan man se veje, huse og kyster, som ikke længere eksisterer, fordi havet har taget sit offer. Sandet fra de nedstyrtede kyster bliver ikke bare liggende. Det transporteres til andre kyststrækninger, hvor der opbygges nyt land. Der er lovgivning for, hvem der ejer det nye land.

Bøger er tid og bevægelse. Bogen er tidsbunden i sit udgangspunkt, men tidløs når den forbruges. Bogen – kodeksformen – vandt indpas i 400-tallet og kendes i dag som håndskriftet. Den trykte bog blev opfundet tusind år senere. Enhver bog er skrevet ind i sin tid for at bringe et budskab. Bøger er skrevet fra toppen af intellektet og er resultatet af en proces. Første del er tankeprocessen. Anden del er produktionen af bogen, hvad enten vi tænker på sciptoriernes planlægning af det enorme antal oksehuder, som skulle medgå til at skabe pergamentet og håndskriftet, eller vi tænker på bogtrykkerens logistiske planlægning i den førindustrielle tidsalder, hvor blysats, papir og trykark skulle mødes i det endelige resultat hos bogbinderen. Tredje del af processen er for skaberen ofte den vigtigste, nemlig bogens distribution. Bogen giver først for alvor mening, når den kommer i bevægelse, når den lige som sandet bevæges ad distributionskanalernes floder og havstrømme til markederne – til meningsfæller og fjender. Bøger kan have til formål at konsolidere eksisterende verdensordener og verdensbilleder. Bøger kan også have til formål at sætte spørgsmålstegn ved, kritisere eller underminere det bestående.

Sandets uønskede bevægelse prøver mennesket at bygge værn imod. Bogens uønskede bevægelse er der i gennem tiderne investeret mange kræfter i at modvirke. At stoppe værket før mangfoldiggørelsen er i mange sociale, politiske og religiøse sammenhængen en primitiv men umiddelbart effektiv måde til at stoppe spredning af uønskede tanker. Meningskontrol har imidlertid aldrig været universel, så set fra meningskontrollerende magthaveres synsvinkel har censur den ulempe, at tanker, som er forbudte et sted, kan være tilladte og lovlige andre steder. Censur har derfor helt op til vore dage været kombineret med forbud mod at besidde visse bøger, suppleret med konfiskation og kontrol med hvem der må læse bøgerne. I moderne demokratiske samfund, hvor meningskontrollerende kredse ikke kan formå staten til at forfølge anderledes tænkende, vælger man i stedet at true forfattere på livet for derigennem at tvinge til tavshed. Anstrengelserne for at hindre bøgers uønskede bevægelse finder nye former.

De fleste bøger i vor vestlige verden står til rådighed via boghandlere og biblioteker. De er til glæde for mange. I julen 2004 blev der i Danmark givet flere bøger som gave end nogensinde tidligere. I modsætning til mange andre varer, så er bogen ikke brugt op og fortæret, fordi den er forbrugt. Den kan læses igen, og den kan læses af andre. Glæden ved at læse en bog stiger, når glæden kan deles med andre. Ofte er den største glæde at give en god bog til en anden. De bedste og mest værdsatte bøger går i omløb, man låner dem ud, man forærer dem til andre, man sælger dem til et antikvariat, således at atter andre kan få glæde af dem. Denne tidløshed er den trykte bogs uendelige styrke. De mest værdsatte og sjældne bøger – kultbøgerne – kan være vanskelige at skaffe blot 10 år efter at de er udkommet. Internettets globale markedsplads har gjort det lettere for køber og sælger af brugte bøger at mødes, men det kan stadig være svært at få en sjælden bog, som blev udsolgt fra forlaget 1-2 år efter udgivelsen.

I sand er kvarts en vigtig bestanddel. Kvarts og andre silikatmineraler udgør ca. 95% af jordskorpen og har været anvendt siden oldtiden, bl.a. til fremstilling af glas og keramik. Middelalderens alkymister var optaget af jordarternes egenskaber og fandt heri en forklaring på glasfremstilling. Kvarts er nu klassificeret som grundstof nr. 14, Silicium. Grundstof nr. 14 har lagt navn til Silicon Valley, som mere end noget andet geografisk sted forbindes med moderne elektronik. Alkymisternes søgen efter jordarternes egenskaber er blevet omsat i moderne videnskab med udnyttelsen af, at silicium kan lede elektriske strøm og at silicium udsat for sollys kan udnyttes til fremstilling af en elektrisk strøm. Integrerede kredsløb (chips), dioder, fotoceller og solceller er baseret på silicium. Udnyttelsen af silicium har været vigtig i den udvikling, som har gjort det muligt for enhver husholdning at eje pc, mobiltelefon eller andet elektronisk udstyr.

Med den elektroniske bog har sand og bøger således fået endnu en betydning. Det kvarts, som anvendes i chips er fremstillet i industrielle processer og kan derfor ikke føles mellem tæerne på en strand. Men kvarts – sandet – er en del af fundamentet for at den elektroniske bog har fundet praktisk anvendelse.

Producenterne af den elektroniske bog er imidlertid deres egen værste fjende. Den fysiske bog køber man en gang for alle. Den bliver som tidligere nævnt ikke brugt op, fordi den bliver forbrugt. Den kan læses igen og igen og den kan deles med andre. Anderledes forholder det sig med den elektroniske bog. I kortsigtet desperation over ikke at kunne overskue de økonomiske konsekvenser af den nye teknologi har producenterne af elektroniske bøger indført urimelige begrænsninger, som skal hindre at den elektroniske bog kan forbruges flere gange og af forskellige brugere. Det svarer til at man skulle brænde et blad i en fysisk bog hver gang man vendte til en ny side, således at udgiverne kunne sælge et nyt eksemplar, hvis man fik lyst til at læse bogen på ny. Bøger brænder ved Fahrenheit 451. Indehaverne af fysiske bøger er heldigvis ikke tvunget til at brænde deres bøger efter læsning. Snævre økonomiske hensyn har resulteret i, at den elektroniske bog indtil videre ikke kan udnyttes i overensstemmelse med sine muligheder.

Hindringerne for den frie udnyttelse af den elektroniske bog er ikke af teknisk art, men skyldes lovgivning og regulering. Her kommer jeg så til at tænke på min strand og mit sand. Takket være fremsynet lovgivning er der er fri adgang til alle strande i Danmark. Danmark har 7.000 km kystlinie, hvor ejendomsbesidderens ret til afspærring af privat strand er ophævet. Der skal være fri passage. Enhver har ret til at færdes på sandet i strandkanten. Min strand, Hornbæk Strand, har tilmed klitterne. Hvis der er været indhegning og afspærring kunne jeg ikke færdes i klitterne og i strandkanten og nyde samspillet med landjord og hav. En dag i en nær fremtid vil en fremsynet bogforlægger finde en formel, som sætter den elektroniske tanke fri, samtidig med at løsningen giver gode indtægter. Resten af forlagsbranchen vil blive sejlet agterud, medens de klamrer sig til en bagudskuende ophavsretslovgivning.

Går jeg så langs stranden med en bog i hånden og sætter mig på et udsigtspunkt for at læse? Nej. Læsning kræver koncentration. Naturen distraherer og havet byder konstant på nye indtryk. Fra udsigtspunktet i klitterne kan jeg følge fragtskibe fra alverdens nationer på deres vej til og fra Østersøen med deres last af tømmer, råolie eller hvad der ellers produceres i Finland, Rusland og Polen. Sikkert er der også blandt de mange skibe nogle med papir fra de finske papirfabrikker. Efter losning bringes papiret til bogtrykkerier, hvor en proces, kendt gennem 550 år, endnu en gang sørger for at elektronisk sats, papir og trykark slutter i det magiske informationsbærende produkt, bogen. Intet tyder på, at der trykkes mindre på trods af elektroniske bøger, internettet osv. Bogen har fortsat sin styrke i tidløsheden og i at den ukontrolleret kan gå fra hånd til hånd. Derfor forventer jeg at der stadig vil være mange skibe med papir at observere fra mit udsigtspunkt, fra mit sand.

-------------

Note: Publiceret i The Books on Sand (Bert Lever (ed,). Hepar Publishing, Netherlands. 2005, s. 87-93. [Privattryk].  Bidragyderne kommer fra universitets- og nationalbiblioteker i Belgien, Danmark, Estland, Finland, Holland, Frankrig, Malta, Norge, Polen og Spanien. Projektet blev præsenteret, da bidragyderne mødtes i forbindelse med den europæiske forskningsbiblioteksorganisation LIBERs årsmøde i Holland 5. – 9. juli 2005.

 
This work is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivs 3.0 Unported License.