14. december 2018

Et tilbageblik på 1968 – symbolet på 1960-ernes ungdomsoprør

Af STEEN BILLE LARSEN

14. december 2018 udgav Forlaget Politisk Revy min bog "I Venstrefløjens Øje. Mit Liv som Fuldtidsaktivist i 1960'erne". Nedenstående kommentar er skrevet i anledning af bogudgivelsen. Læs her om bogen og hvor den kan købes.

 

1968 er et årstal, men det er mere end et årstal. Det er blevet symbolet på 1960-ernes kulturelle, politiske og anti-autoritære opgør mod en tidligere tids normer, og det er blevet symbolet på en modkultur til det bestående samfund.

 

1968 var vendepunktet for en udvikling, som allerede havde været i gang i nogle år. Bølgen startede i USA, hvor unge mænd og kvinder engagerede sig i borgerrettighedsbevægelsen og i antikrigsbevægelsen. Med mere end 500.000 amerikanske soldater i blodig krig blev Vietnamkrigen stadig mere upopulær hjemme i USA. Den sorte borgerrettighedsbevægelse tog stærkere form, og der skete en radikalisering i Black Panther-bevægelsen. Volden tog til i det amerikanske samfund. Martin Luther King, som var den førende skikkelse i den amerikanske sorte borgerrettighedsbevægelse, blev dræbt ved et attentat. Den førende amerikanske demokratiske politiker og mulige præsidentkandidat Robert Kennedy blev dræbt af en attentatmand. Også uden for USA var der omfattende uroligheder bl.a. i Frankrig og Tyskland. I Polen blev studenterbevægelsen undertrykt. I Tjekkoslovakiet kom Alexander Dubček til magten og med ham en demokratisering, ”det tjekkiske forår”, der i august 1968 brutalt blev undertrykt af den sovjetiske invasion.

 

I 1960-erne oplevede Danmark en hidtil uset fremgang i velstand, hvor efterkrigstidens politikere havde velfærdssamfundet under opbygning. De nye unge reagerede mod den konformitet og borgerliggørelse, som var bagsiden af velfærdssamfundet, ved at tilslutte sig anderledes politiske og sociale bevægelser og eksperimentere med alternativ livsstil.

 

Det første store nybrud var Kampagnen mod Atomvåben. I 1960 og tre år derefter arrangerede Kampagnen mod Atomvåben påskemarcher i protest mod planer om at stationere atomvåben på dansk jord og mod Danmarks støtte til atomoprustningen.

Det lykkedes at presse den danske regering og siden 1964 har spørgsmålet om stationering af atomvåben på dansk grund ikke været aktuelt.

 

Andet nybrud var vietnambevægelsen, da nye udenrigspolitiske spørgsmål med Vietnamkrigen rykkede ind på den politiske dagsorden, herunder Danmarks internationale medansvar.  Modstanden mod krigen førte til en massiv protestbevægelse, som efter 1968 bredte sig uden for USA’s grænser og dermed også til Danmark.

 

Tredje nybrud var kvindebevægelsen med krav om ligeløn og retten til fri abort. Fri abort blev gennemført men endnu den dag i dag er der ikke lige betingelser for mænd og kvinde, og #MeToo-bevægelsen viser, at der er langt igen i kvindernes kamp mod sexuelt betinget magtmisbrug.

 

Fjerde nybrud var studenteroprøret i USA og Vesteuropa med et opgør mod forældede universiteter. Mest markant i Paris 1968. Det gik op for den nye tids studerende, at faren for at ende som forgældet kandidat var større end udsigten til at ende med et velbeslået job. I Danmark lød parolerne ”Bryd Professorvældet” og ”Medbestemmelse Nu” og dermed et opgør med at universiteter var for eliten .

 

Udviklingen i 1960 og  min egen deltagelse har jeg netop berettet om i bogen ”I Venstrefløjens Øje. Mit Liv som fuldtidsaktivist i 1960’erne”. 1960-ernes oprørsbevægelser var et middelklassefænomen. Parallelt rejste der sig en bølge af protester på arbejdspladserne mod forældede autoritære ledelsesformer, dårlige arbejdsforhold, opskruet arbejdstempo, med krav om ligeløn samt krav om kontrol med egne arbejdsforhold. Protesterne gav sig udtryk i et væld af ulovlige strejker - de såkaldte vilde strejker.

Fagbevægelsen havde fokus på det socialdemokratiske program for opbygning af velfærdssamfundet, uanset inflationens og skatternes himmelflugt. Fagbevægelsen mente, at man var bedre end arbejdsgiverne til at administrere det kapitalistiske samfund, og de forsøgte forgæves at gennemføre et program for ”Økonomisk Demokrati”, som ville indebære en indirekte nationalisering af ejendomsretten til produktionsmidlerne, hvor fagforeningerne for lønmodtagernes penge skulle have medindflydelse på virksomhedernes ledelse og den økonomiske magtstruktur i samfundet.

 

I forlængelse af højkonjunkturen var der skærpede krav på lønmodtagersiden, men det gjaldt levefodsforbedringer her og nu og ikke de store samfundsforandringer: det var 40 timers arbejdsuge, forhøjet dyrtid og ligeløn for mænd og kvinder, som stod øverst på dagsordenen. Resultaterne ved overenskomsten var begrænsede. Ligeløn for mænd og kvinder blev ved hensigtserklæringerne, og oliekrisen året efter udhulede reallønnen for lønmodtagerne. Oliekrisen i 1973 og stop for velfærdstigningerne satte helt nye dagsordener.

 

Ungdomsoprørets tro på et alternativt samfund og tro på en bedre tilværelse for den enkelte blev splintret til atomer i krisetiderne efter 1975, men virkningerne af 1968 er ikke udeblevet. Sammenlignet med 1950-ernes autoritære og stivnede samfund er dagens samfund præget af, at borgerne på en helt anden måde har medindflydelse på deres hverdag i form af f.eks. samarbejdsudvalg, lokalråd, studenterråd mm. Ligeledes er det i dag en fordring til samfundets øverste magthavere, at de kan begå sig blandt almindelige mennesker. Det bidrager til at forkorte magtdistancen. Sammenlignet med 1950-ernes dobbeltmoral er der i dag helt andre krav til magthavernes habitus og moral. Bag disse overordnede virkninger kan de enkelte begivenheder i 1960-erne tillægges større eller mindre betydning afhængig af sympati, men perioden har uomtvisteligt sat sine positive spor i dagens Danmark.

Billedet: Collegestuderende i en anti-Vietnam-demonstration i Boston 1965. Modstanden mod vietnamkrigen og amerikansk imperialisme var en fast bestanddel i ungdomsoprøret i såvel USA som Vesteuropa. Vietnambevægelsen var også stor i Danmark og støttede det vietnamesiske folks modstandskamp, bl.a. med  demonstrationer med 25-30.000 mennesker.

 
This work is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivs 3.0 Unported License.