Harald Ilsøe 1933-2019 - (Christian Kaaber og Steen Bille Larsen)

I moderne tid har fagbibliografien været instrumentet til at finde litteratur om et bestemt emne. Fagbibliografien er en oversigt over litteratur om et bestemt fag eller emne, altså en fortegnelse over bøger, tidsskrifter, artikler inden for et fagområde.

På Holbergs tid var man ikke godt stillet med hensyn til fagbibliografier. Den vist nok ældste danske fagbibliografi var litteraturfortegnelser om medicin i fagtidsskriftet Acta medica et philosophica Historica, som fra 1673 blev udgivet af læge og anatom Thomas Bartholin. Af egentlige fagbibliografier er en af de første Bibliotheca botanica, der udkom i Amsterdam i 1738 og – som titlen siger - drejede sig om botanik.[2]

Efter år 1800 skete der en specialisering af videnskaberne. Der opstod nye forskningsmiljøer og dertil hørende fagbiblioteker og institutbiblioteker for snart sagt hvert eneste fag. Det samme blev tilfældet med fagbibliografierne.

Den største offentlige interesse for bibliografi var i 1800-tallets begyndelse imidlertid samlet om nationalbibliografierne. Det skal ses i sammenhæng med den stigende nationalisme og ønsket om at skabe sig overblik over nationens litterære produktion. I 1842 startede kimen til Dansk Bogfortegnelse, som siden har registreret den danske bogproduktion. 30 år senere støttede den danske stat udgivelsen af Bibliotheca Danica som dækker den danske bogproduktion fra 1482 og frem til starten af Dansk Bogfortegnelse. Dansk Bogfortegnelse eksisterer stadig.

Medens staten stadig betragter det som en samfundsopgave at registrere landets samlede litterære produktion, ser det anderledes ud med fagbibliografierne.

I slutningen af 1800-tallet var der opstået tidsskrifter inden for de store fagområder og her voksede fagbibliografier frem inden for alle betydelige fag. De første store fagbibliografier drejede sig om historie, botanik, jura, medicin og geologi.[3] Disse var såkaldt løbende bibliografier men samtidig opstod behovet for retrospektive bibliografier. Et eksempel er Udsigt over Danmarks zoologiske Litteratur, der udkom 1870-1878, og som samlede al hidtil udgivet videnskabelig litteratur om zoologi.

Dansk historisk Bibliografi var blandt de største. I 1929 udsendtes med støtte fra Carlsbergfondet en retrospektiv, trykt historisk bibliografi i tre bind, som dækker perioden 1831-1912. Her som andre steder havde det bibliografiske arbejde rod i bibliotekerne. Dansk historisk Bibliografi var redigeret af to historikere ved Universitetsbiblioteket i København Balder Erichsen og Alfred Krarup.

Også internationalt beskæftigede man sig med fagbibliografier. I Belgien arbejdede man omkring 1900 på en idé om at skabe en kortkatalog over alverdens trykte skrifter om alle fag. Initiativet skulle ses som led i bestræbelserne på at skabe en større fælles forståelse mellem nationerne. En af initiativtagerne var Henri La Fontaine. Han fik Nobels fredspris i 1913 for sit fredsarbejde. Første Verdenskrig satte en stopper for ideen. Tanken om nationernes fælles forståelse på det videnskabelige område fortsatte. FNs UNESCO-komité udarbejdede efter Anden Verdenskrig et manifest om, at der må skabes overblik over den hurtigt voksende mængde information, som står til menneskehedens disposition, så dobbeltarbejde undgås.[4]

Tiden efter Anden Verdenskrig var i øvrigt magre år for forskningen, men i 1950’erne voksede en politisk forståelse for at gøre højere uddannelse og forskning til aktører i udviklingen af velfærdssamfundet[5] Bevillingerne fik især fart efter, at Sovjetunionen havde opsendt Sputnik, hvad der viste at Vesten var teknologisk underlegen. Bevillingerne steg inden for de naturvidenskabelige, tekniske og medicinske fag og det smittede af på fagbibliografierne. Universitetsbibliotekets 2. Afd. markerede sig efter krigen stærk med Index Medicus Danius, som i 1970’erne resulterede i en hel dokumentationsafdeling på biblioteket.

Mest markant var udviklingen i de tekniske fag. Efter Anden Verdenskrig talte man i Danmark om ”ingeniørmangel” og det førte til store offentlige investeringer. Også her voksede informationsmængden eksplosivt. Danmarks tekniske Bibliotek oprettede i 1953 en oplysningstjeneste, som senere fik navnet Dansk teknisk Oplysningstjeneste. For at finde en løsning på de store informationsmængder rejste to civilingeniører i 1962 på studierejse i Holland og Belgien. Deres konklusion var, at de traditionelle metoder til udarbejdelse af fagbibliografier ikke rakte, da man allerede på det tidspunkt skønnede, at der blev publicere ca. 400.000 artikler årligt.[6] I 1960’erne talte man om fagbibliografiens krise, som var en krise på grund af de store informationsmængder. Man overvejede i første omgang løsninger på mikrofilm, men senere blev løsningen edb. Danmarks tekniske Bibliotek iværksatte i 1965 arbejdet med udskrivning af månedskataloger over nyerhvervelser på basis af edb.

Man indførte altså edb-registrering, men endnu udkom fagbibliografierne trykt. Danmarks tekniske Bibliotek var pionerer med deres månedslister. Andre producenter fulgte efter og udgav også trykte fagbibliografier på grundlag af databaser. I takt med den digitale udvikling blev de trykte fagbibliografier lukket. I første omgang fortsatte registreringen af ny litteratur til databaser, men efter 2000 lukkede de alle. I 1992 talte man igen om fagbibliografiens krise, men denne gang på baggrund af, at de centrale forskningsråd ikke viste interesse for at finansiere fagbibliografierne.[7]

En af de sidste store fagbibliografiske producenter var Det Kgl. Bibliotek, der stadig efter 2000 publicerede tre fagbibliografier digitalt: Dansk Historisk Bibliografi, Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi og Besættelsestidsbibliografien. I 2017 besluttede biblioteket at stoppe videreførelsen med den begrundelse, at fagbibliografitankegangen stammer fra tiden før digital informationssøgning og er blevet erstattet af moderne digitale informationssøgningsredskaber.[8]

Arbejdet med fagbibliografier historisk har været præget af tilfældigheder og er vokset fra ”bunden” via fagbibliotekarer, fagreferenter og ildsjæle. Lukningerne har ligeledes været ukoordineret. Man taler nu om at erstatte fagbibliografierne med ”digitalt kuraterede tilbud”, dvs.. emnesider om bestemte fag. Men også denne udvikling har været ukoordineret.

Der er således udviklet nye publiceringsformer for den løbende bibliografi og nye vil ganske givet komme til. En af de aktuelle udfordringer er at skabe et overblik over, hvad der er trådt i stedet for de traditionelle fagbibliografier. En anden udfordring er, hvad der skal ske med de meget store fagbibliografiske datamængder, som er druknet i forbindelse med lukning af fagbibliografierne. Måske gemmer data sig i de digitale bibliotekskataloger, men målrettet søgning er vanskelig eller umulig. En overvejelse har været, om man skulle oprettet et særligt afsnit i Bibliotek.dk, hvor man kan søge specifikt i fagbibliografiske data, men det er stadig kun overvejelser.[9]

Fagbibliografierne er lukket, men problemet er ikke gået væk. I forbindelse med et videnskabeligt arbejde forventes det fortsat, at ophavsmanden kan dokumentere kendskab til og overblik over eksisterende forskning. Erfarne forskere støtter sig på deres netværk, men er det nok? Studerende og unge forskere er i høj grad overladt til tilfældighederne, når de skal danne sig et overblik over eksisterende forskning. Da Det Kgl. Bibliotek lukkede Danske Litteraturhistorisk Bibliografi lød et høringssvar fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet: ”Specielt i forhold til vejledningen af de studerende er DBL [Danske Litteraturhistorisk Bibliografi] et værdifuldt redskab til at gøre dem bekendt med fagets litteratur og styre dem uden om journalistiske andenhåndsfremstillinger af den art, som man kan google sig til.”[10]

Dansk Bogfortegnelse ophørte i 2004 som trykt publikation, men produceres stadig digitalt og udgør rygraden i Bibliotek.dk, stadig finansieret af det offentlige. Samme interesse er der ikke for at finansiere fagbibliografierne. Opgaven kan ikke hvile på den enkelte institution, som er presset på ressourcerne. Er der overhovedet nogen efterspørgsel? Det store spørgsmål er, om man igen vil befinde sig i samme situation som Holberg. Den trykte bibliografis tid er passé, men det er stadig en samfundsopgave med UNESCOs ord at sikre overblik over den videnskabelige produktion og undgå dobbeltarbejde. Lige nu mangler der overblik. Det er udfordringen.

[1] Svend Bruhns: Bibliografiens historie i Danmark, 1700- og 1800-tallet. 2004, s. 24

[2] Op. cit. s. 43 og 45

[3] Svend Bruhns: Bibliografiens historie i Danmark, 1700- og 1800-tallet. 2004, s. 397-398

[4] Svend Bruhns: Bibliografiens historie i Danmark, 1700- og 1800-tallet. 2004, s. 401

[5] Dansk Bibliotekshistorie bd. 2 s.216

[6] Carl Gustav Johannsen: Firmabiblioteker i Danmark 1945-2007. 2009, s. 60-61

[7] Erland Kolding Nielsen: ”Fagbibliografiens krise”, DF-Revy 15:7, 1992, s. 187-190

[8] Referat, direktionsmøde 24. januar 2017. Det Kongelige Bibliotek

[9] Samtale med Leif Andresen 1. september 2021.

[10] Skrivelse. Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Københavns Universitet til Det Kgl. Bibliotek 12. december 2016. Bilag, direktionsmøde 24. januar 2017. Det Kongelige Bibliotek