BOG HÅND VÆRK, TIDSSKRIFT FOR BOGVENNER 2020-2021

KLASSIKERE GENLÆST

Bogen og samfundet

Om Den daglige bog af Hans Hertel

Forening  for Boghaandværk udgav i 1983 Den daglige bog. Bøger, formidlere og læsere i Danmark gennem 500 år. Bogen er skrevet af professor i litteraturhistorie Hans Hertel. Baggrunden var, at han havde holdt en festforelæsning i forbindelse med 500 års jubilæet for bogtrykkets indførelse i 1482 og dette resulterede i denne bog, tilrettelagt af Eric Mourier og Christian Ejlers. Forfatteren har selv meget beskedent karakteriseret sit værk som en ”skitsemæssig” fremstilling af bogens historie.

 

Bogen er tilegnet litteraturforskeren Svend Møller Kristensen, som grundlagde litteratursociologien i Danmark. Hans Hertel har siden som litteratursociolog og professor ved Københavns Universitet løftet arven. Ud over at være debattør er han også kendt som redaktør af Gyldendals Verdenslitteraturhistorie i 7 bind og et værk om Georg Brandes og det moderne gennembrud. For bogen PH – en biografi modtog han prisen for Årets Historiske Bog 2012. Blandt meget andet var han også  med til at fejre det danske bogtryks 500 års jubilæum.

 

Hans Hertel mener, at ”bogen” som begreb må forstås som både et værk og som en vare. Bøger bliver skrevet for at gavne og fornøje. Det er værket. Herefter tager markedsmekanismerne over. Det er varen. Her har bogen sin kultur- og socialhistorie, hvilket drejer sig om bogens betydning i samfundet. Bogen er gennem tiderne blevet spredt på forskellig vis. Det startede med bogkollaboratører og senere fulgte . boghandlere og bogauktioner. I vore dage kendes bogklubber og slagtilbud af populære titler i supermarkederne.

 

Man kan tilføje, at bøger gennem tiderne er blevet udsendt med mange formål – også politiske. Et eksempel er pragtværket Flora Danica fra 1761 i Frederik 5.s regeringstid. Det skulle beskrive alle vilde planter i Danmark. Værket blev finansieret af kongehuset. Det blev uddelt gratis til bisper og latinskoler og senere til stiftsbiblioteker, katedralskoler og statslige biblioteker. 4-farvetryk var ikke opfundet i 1761 og kun ganske få eksemplarer er håndkolorerede. Værket skulle markere den danske stats magt og vælde. Flora Danica var først fuldført 120 år senere i 1883. Efter grundlovens indførelse blev værket stadig finansieret af kongehuset, men tiderne havde ændret sig. Planlagte bind om Norge og hertugdømmerne kom aldrig. Efter krigen i 1864 var Danmark Europas mindste stat, men man holdt fast. I  modsætning til flere andre storværker blev Flora Danica fuldført.

 

Gutenbergs opfindelse var langt fra starten på bogens historie, men alligevel et afgørende vendepunkt. I år ca. 3.100 før vor tidsregning startede kileskriften hos sumererne i Mesopotamien. Det er 5000 år siden og bogtrykkunsten har kun været kendt i en tiendedel af den tid civilisationen har kendt skriftkulturen. Efter kileskrift på lertavler, fulgte bl.a. papyrusrullerne og derefter den kulturhistoriske helt epokegørende invention, nemlig kodexformen. Kodexformen blev opfundet / udviklet parallelt med pergamentet, hvor man skrev på præpareret skind. Ved at folde skindet udvikledes kodexformen, hvor man kunne bladre i en bog og orientere sig forfra og bagfra. Det var et nybrud i forhold  til bogrullen, hvor det var vanskeligt – for ikke at sige umuligt – at orientere sig hurtigt i værket, da man skulle rulle frem og tilbage. Kodexformen – det vi i dag kalder en bog – er en genial, praktisk og original bærer af information, som også hævder sig i IT-alderen.

 

Med kodexformen startede i middelalderen en større produktion af bøger. Disse bøger betegner vi i dag som håndskrifter. De blev møjsommeligt fremstillet med gåsepen af slaver, munke og skrivere, hvor den praktiske grænse for afskrifter var omkring højst hundrede. Selv om arbejdskraften var billig var det en vældig arbejdsindsats at fremstille en bog. Et mindre håndskrift må prismæssigt kunne sammenlignes med en luksusbil. Bøger var kostbare og selv et stort middelalderbibliotek var med  moderne øjne blot en lille bogsamling.

 

Mellemformen før Gutenberg var bloktrykket, hvor en hel side blev skåret ud i træ, men dets begrænsninger var indlysende. Johann Gutenberg var guldsmed og mekaniker i Mainz. Den første bogtrykte bog var Gutenbergs 42 linjede bibel fra 1455. Forud var gået 17 år med eksperimenter, investeringer og kampe  mod kreditorer. Gutenbergs store opfindelse var teknikken med at støbe løse typer i bly, som kunne sættes sammen og ”lægges af” til nye tekster. Herved blev det trykte værk et massemedium.

 

Det er tankevækkende, at målet for Gutenbergs bibel var, at den skulle lignet et håndskrift så meget som muligt. Hele værkets opsætning og design skulle så vidt muligt svare til et håndskrift. Håndskrifter havde ikke titelblad. Håndskrifter blev opbevaret liggende og titlen blev i bedste fald skrevet på siden. Af samme grund havde de første trykte bøger heller ikke titelblad. Titelbladet er en senere udvikling, som først fandt sted mere end 50 år efter bogtrykkunstens opfindelse.

 

Gutenbergs læsemaskine var opfindelsen, som man ventede på. Nu kunne klassikere og ny viden spredes meget hurtigere. Man behøvede ikke længere at rejse rundt til klostrene for at studere  unikke manuskripter. Hele den energi, som middelalderens kulturbærere havde investeret i at beherske hukommelsen og udenadslæren, kunne nu frigøres til dynamisk, rationel og dynamisk tænkning. Den katolske kirkes monopol på læsning blev brudt. Også dannelsesmonopolet med latin som det lærde sprog blev brudt. Med bogtrykkunsten fulgte bøger på modersmålene, og derved fik opfindelse af bogtrykkerkunsten også betydning for lægfolk.

 

Efter Gutenberg spredtes hans svende over Europa. Inden 1500 havde 250 byer i Vesteuropa og delvis Østeuropa bogtrykkerier. Nogle var farende svende, men de fleste var knyttet til konger, fyrster og kirker, klostre og universiteter. Det førte en hel ny industri af underleverandører med sig, det være sig  transportører, kolportører, kludesamlere til papiret, skriftstøbere, oversættere og træskærere til illustrationerne. I Danmark kom bogtrykker Johan Snell fra Lübeck til Odense på opfordring af biskop Karl Rønnow. Han installerede sit ambulante vidunder i Sct. Hans klostret, hvor han trykte den første bog, den liturgiske håndbog Breviarium Ottoniense i 1482 og hvor han to år tidligere for egen regning havde trykt en Johanitter-beretning på latin om tyrkernes belejring af Rhodos. Denne pamflet fra 1480 regnes som det først danske tryk. Første bog på dansk var Den danske Rimkrønike fra 1495, som var trykt af den nederlandskfødte bogtrykker Godtfred af Ghemen, som havde slået sig ned i København.

 

Fra de ganske få bøger før 1500 er der et voldsomt spring til  nutiden. Danmarks Statisk oplyser, at der i 2019 blev trykt 17.228 bøger. Hans Hertels bog udkom i 1983 og dermed på tærsklen af afslutningen for den klassiske Gutenberg-æra med de blystøbte typer. Hans Hertel nævner fotosatsen som en af de nyeste tekniske landvindinger inden for bogtrykkunst, men den digitale udvikling, som fuldstændig revolutionerede bogtrykket, er af gode grunde ikke med. For at blive i det litteratursociologiske billede var de tekniske revolutioner efter 1970 ikke uden omkostninger. De store ændringer i arbejdsgange ramte bl.a. typograffaget, og i første halvdel af 1977 udløste uenighed om nye arbejdsgange en 141 dage konflikt i det berlingske bladhus, da typograferne nedlagde arbejdet. Berlinske Tidende og B.T: ikke udkom mellem 31. januar og 21. juni. Konflikten sluttede, men det var kun et komma. 1982 var formuen væk i det familieejede selskab og det  berlingske hus måtte rekonstrueres med en ny ejerkreds. Revolutioner er ikke uden omkostninger. Hans Hertel nævner ikke denne konflikt, men det er tankevækkende, at i 500 året for den første danske trykte bog måtte det berlingske hus rekonstrueres.

 

Hans Hertels bog følger bogens historie fra begyndelsen og op til 1970-erne. Den skal ikke genfortælles her. Hans Hertel belyser mange emner, herunder den tryktekniske udvikling, hvad læste man til forskellige tider og hvordan det berørte omgivelserne. Bogen slutter med en diskussion om de ”bogløse”, efterfulgt af et spørgsmålstegn. Det ”bogløse” har udviklet sig på en lidt anden måde end nogen kunne forudse. Mest markant er i dag udviklingen inden for aviserne, hvor læsere af papiraviser er i frit fald. Det skyldes dog ikke en teknologiske ændring i fremstilling af papirbårne meder, men at de papirbårne aviser har fået konkurrence af sociale medier. Det kunne ingen forudse i 1983. I 1983 kunne man heller ikke forudse, at der i moderne tid skulle blive trykt flere bøger end  nogensinde før. Hans Hertels vurdering af de seneste årtiers omvæltninger kunne man godt ønske sig. Den gode bog  inspirerer til udblik. Den har sin styrke ved på 84 sider at sammenfatte bogens historie og bogens samspil med kultur og samfund. Hans Hertel slutter med et citat af Voltaire: ”Hvis bogen ikke fandtes, måtte man opfinde den”

 

Hans Hertel: Den daglige bog. Bøger, formidlere og læsere i Danmark gennem 500 år. Udg. af Foreningen for Boghaandværk. 1983.

 

 
This work is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivs 3.0 Unported License.