BOGDAGE 11. NOVEMBER 2021

Præsentation af Dansk Bibliotekshistorie 1-2

Det  Kgl. Bibliotek Aarhus og Aarhus Universitetsforlag

 

Jeg skal præsentere værket Dansk Bibliotekshistorie 1-2, som udkom for nogle dage siden. Redaktionen består af Nan Dahlkild (som står her ved siden af) og mig. Som titlen siger, er emnet de danske bibliotekers historie. Vi starter i middelalderen med historien om krønikeskriveren Saxo, som fik en hjemkaldelse på to bøger (håndskrifter), som han havde lånt af sin chef biskop Absalon. Vi slutter med diskussionerne i vor tid om bibliotekernes berettigelse. Bl.a. bringer vi  en tegning, som er en karikatur af det moderne bibliotek. I dette bibliotek er der møder, aktiviteter, fest og ballade. Bøgerne er på vej ud i en container og læsehesten er henvist til et kvistværelse.

 

Ind i mellem beretter vi også om Tycho Brahes bibliotek på Hven. Om læseforeninger og lejebiblioteker. 1800-tallets bibliotekshistorie er ikke tidligere skrevet i sin helhed. Vi beretter om Østerbro Husholdningsforening, som oprettede et bibliotek for jævne mennesker omkring 1860, om Arbejdernes Læseselskab og om Kvindelig Læseforening. Værket rummer historien om de ildsjæle, som lagde grund en til de moderne folkebiblioteker. Bl.a. en lærer i Halvrimmen ved Fjerritslev, som skænkede kommunen en grund til at bygge et bibliotek. Han anskaffede sig senere en bil, som også kunne bruges som bogbil. Det er også historien om fyrsters pragtbiblioteker og moderne forskningsbiblioteker.

 

Vi beskæftiger os også med Aarhus’ bibliotekshistorie. København er Danmarks hovedstad, men byen har aldrig fået et flot nybygget hovedbibliotek. Det har til gengæld Aarhus. Først med det moderne hovedbibliotek i Mølleparken fra 1934. Nu med Dokk1 fra 2015, som er Skandinaviens største folkebibliotek og et vartegn for byen.

 

I 1796 fik Aarhus en læseforening for byens borgerskab med den fornemme navn Kronprindsens Klub. Kronprindsen var den senere Frederik 6. Vi gengiver et reglement om, at bogen måtte lånes i 28 dage med drakoniske bøderegler, hvis der ikke afleveres til tiden. I anden halvdel af 1800-tallet var det Aarhus Katedralskolens Bibliotek, som var det store bibliotek i Aarhus. Mange af Katedralskolens bøger blev i øvrigt overdraget til Statsbiblioteket, da det åbnede i Vester Alle i 1902.

 

Statsbiblioteket har spillet en vigtig rolle for byens udvikling. I 1928 startede Aarhus Universitet. Man valgte at placere det første universitet i Jylland i netop Aarhus, bl.a. med den begrundelse at Statsbiblioteket allerede lå her og kunne samarbejde med det nye universitet om biblioteksbetjeningen.

 

Senere åbnede Statsbiblioteket sin nuværende bygning ”på bjerget” i tæt kontakt til universitetet, og bogtårnet blev et vartegn for Aarhus. Vi slutter med, at Statsbiblioteket skifter navn til Kgl. Bibliotek Aarhus. Bibliotek og by spiller sammen. Emanuel Sejrs Gade er opkaldt efter en tidligere chef på Statsbiblioteket.

 

Således fletter bibliotekshistorie, kulturhistorie, byudvikling og meget andet sig ind i hinanden. Det kan vi glæde os over i dag, hvor vi står i disse smukke rammer. Vi afstår fra at spå om fremtiden. Vi skriver. at bibliotekerne har været gennem en eventyrlig udvikling, men at de ikke er en selvfølge. Vores vurdering er, at deres fremtid afhænger af deres brug og brugerne, men der er ingen tvivl om, at bibliotekerne er udfordret i dagens digitale virkelighed.

 
This work is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivs 3.0 Unported License.