Forskningsbibliotekerne, forskning, formidling

OPLÆG UDVALGET TIL BESKYTTELSE AF VIDENSKABELIGT ARBEJDE 12. maj 2023. BERNSTORFF SLOT

Katastrofer har defineret den struktur forskningsbibliotekerne har i dag. Den første var Københavns Brand i 1728, hvor store dele af byen stod i flammer fra Kongens Have til Frue Kirke. Alt brændte ned. Kirken og universitetet på Frue Plads. Det samme gjorde Trinitatis Kirke og dermed også Universitetsbiblioteket, som befandt sig i en sal over kirken. Alt var aske, kun Rundetårn med dets tykke mure stod brandskadet tilbage. Hele Latinerkvarteret omkring Store Kannikestræde brændte – og dermed alle professorbiblioteker og kollegiebiblioteker. Det samme gjaldt biblioteket for den islandsk-danske professor Arne Magnusson, som indsamlede de berømte islandske håndskrifter. Håndskrifterne blev mirakuløst reddet, men hele hans bogsamling blev flammernes bytte.

Universitetsbiblioteket havde hidtil været Danmarks førende bibliotek. Nok gik man straks i gang med at genopbygge biblioteket, men det fik aldrig samme position. I stedet blev Det Kongelige Bibliotek det store bibliotek. Dets formål havde hidtil været til pryd for enevælden, men nu overtog det positionen som Danmarks førende videnskabelige bibliotek. Under Oplysningstiden åbnede det som offentligt bibliotek og udviklede sig til landets store humanistiske bibliotek. Begunstiget af kongens kasse fik det store samlinger i tiden derefter og desuden rummede det de største danske samlinger. Universitetsbibliotek blev igen et anseeligt bibliotek, men ikke så stort som Det Kongelige Bibliotek. Det fik især tyngde inden for naturvidenskab og lægevidenskab. Det resulterede 150 år senere i bygningen af det store natur- og lægevidenskabelige bibliotek på Nørre Fælled.

En senere katastrofe var Christiansborg brand i 1884, hvor vindretningen reddede naboen Det Kongelige Bibliotek. Det førte til oprettelsen af Statsbiblioteket i Aarhus, fordi man ønskede at have en ekstra kopi af al dansk litteratur langt væk fra en eventuel ny katastrofe i København.

Vi skal huske, at Københavns Universitet indtil 1928 var kongerigets eneste universitet. Først i 1928 da blev er etableret et universitet i Aarhus, og det nye universitet fik Statsbiblioteket som universitetsbibliotek. Det var situationen indtil efter anden verdenskrig. Først i takt med udbygningen af velfærdssamfundet kom nye universiteter til i 1960’erne: I Odense 1965, Roskilde 1972 og Aalborg 1974.

Nogle af de nye universitetsbiblioteker prøvede de første år at virke som små udgaver af de store statslige biblioteker. Mest markant i Odense, hvor Universitetsbiblioteket opkøbte store ældre samlinger såsom Studenterforeningens Bibliotek. Herlufsholm Skoles Bibliotek og Fyns Stiftsbibliotek ud fra en opfattelse af, at et ”rigtigt” forskningsbibliotek skulle have historisk dybe samlinger. Allerede 10 år var holdningen en anden Nu behøvede man ikke store ældre samlinger for at betjene dagens forskere og studerende. Den holdning blev formaliseret politisk med Globaliseringsaftalen om universiteterne fra 2006. Siden har linjen været, at universitets- og læreanstaltsbibliotekernes service og deres ræson d’être er rettet mod den institution, som de er en del af. Her er det moderinstitutionen som skal bedrive forskning. Anderledes for Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og Universitetsbiblioteket, som havde de store kulturarvssamlinger. De blev fusioneret. Nok havde de universitetsbiblioteksopgaver, men det særlige ved de tre biblioteker var deres store kulturarvssamlinger, og derfor fik de også som opgave at bedrive egen forskning og egen formidling. Der samme gjorde sig gældende for Odense Universitetsbibliotek, nu Syddansk Universitetsbibliotek, som jo også havde nået at opbygge kulturarvssamlingerne inden paradigmeskiftet.

Denne lange historiefor at forstå dagen landskab inden for forskningsbibliotekerne. Derfor kommer meget af det efterfølgende til at trække på få forskningsbiblioteker, fordi sådan er det politisk besluttet, at sådan skal opgavefordelingen være.

Her er vi så ved dagens emne, nemlig forskningen og dens formidling på forskningsbibliotekerne. Det er bibliotekerne med kulturarvssamlinger, Det fusionerede Kongelige Bibliotek og Syddansk Universitetsbibliotek, som bedriver forskning.

Det Kongelige Bibliotek hører under Kulturministeriets område og her foregår forskningen i henhold til Lov 224 af 27. marts 1996 om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v. Jeg dykker så ned i Det Kongelige Biblioteks nyeste årsrapport fra 2012, hvor der er et afsnit om forskning og formidling, hvor der står: ” Som forskningsinstitution øger Det Kgl. Bibliotek kendskabet til kulturarven”.[i] Hvad det betyder, er konkretiseret i Forskningsberetningen. Her kan man se, at forskningen har to spor: et samlingsorienteret og et fagorienteret. Den samlingsorienterede forskning drejer sig om bibliotekets samlinger og er nødvendig for at kunne yde en kvalificeret service til Det Kgl. Biblioteks brugere. Det andet er den fagorienterede forskning, som skal fokusere på almene, videnskabelige problemstillinger i dialog med den forskning, der finder sted på universiteter og andre institutioner i og uden for Danmark”.[ii]

Det vil sige, at bibliotekets forskning især skal samtænkes med formidlingen af kulturarven. Forskningen er blevet publiceret i et bredt udvalg af de videnskabelige publikationer. Desuden har biblioteket sit eget videnskabelig årsskrift Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks samlinger, som er udkommet i mere end 60 år. Titlen er udtrykt for en treklang. 1. Fund, 2. Forskning, 3. Formidling. Jeg kan give et eksempel fra det nyeste nummer af Fund og Forskning fra 2022. Her tager en litteraturhistorisk artikel udgangspunkt i et nyerhvervet manuskript af Karen Blixens engelske udgave af Min afrikanske Farm i 1937. På engelsk Out of Africa. Her kan man se, at bogen oprindeligt skulle hedde Life on a Farm”, men mere interessant er, at Karen Blixen – stædig som hun var - var helt afvisende over for det amerikanske forlags forgæves forsøg på at forbedre hendes engelsk.[iii]

Syddansk Universitetsbibliotek hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet, og forskningen foregår inden for universitetslovgivningen.[iv] Forskningschefen på Syddansk Universitetsbibliotek er en af universitetets professorer. På Syddansk opdeler man forskningen på samme måde som Det Kongelige Bibliotek. 1. forskning, der kan forbedre bibliotekets service og 2. almen forskning.[v] Projekter sker i tæt samarbejde med universitetets institutter. Publiceringskanalerne er de traditionelle, nemlig videnskabelige tidsskrifter osv. Et af forskningsprojekterne beskæftiger sig med en af bibliotekets kulturarvssamlinger om astronomen Peder Nielsen Horrebow fra 1700-tallet. Man har også gennemført et projekt i samarbejdet med et af institutterne, hvor det har vist sig, at der på ældre bind er anvendt farver, som indeholder arsenik. Altså en konstatering af, at nogle af bibliotekets bøger simpelthen er giftige.

Formålet er med andre ord at kunne give en bedre service. Dertil kommer, at forskende medarbejderne bedre forstår forskningens vilkår

Jeg ved ikke, om I kender Arkivgutterne. Læsere af dagbladet Politiken kan måske fra bagsiden huske ”Arkivgutterne”, som med jævne mellemrum skriver om historiske emner. Arkivgutterne er to arkivarer i Rigsarkivet, som på baggrund af de arkiver, som de støder på, fortæller om interessante emner og altså formidler deres viden. Arkivgutterne er et godt eksempel på den ideelle treklang for kulturinstitutioners formidling. 1. Fund, 2. Forskning og 3. Formidling. Især kunstmuseerne har haft stor succes med at formidle deres samlinger.

Det nok meste markante inden for formidling er bygningen af Den Sorte Diamant, som åbnede i 1999. En af begrundelserne for Den Sorte Diamant var netop ønsket om, at borgerne skulle have meget bedre adgang til at se og opleve de store kulturskatte, som Det Kongelige Bibliotek besidder og som hidtil i overvejende har været forbeholdt forskerne. Derfor blev Den Sorte Diamant indrettet med foredragssale og udstillingsområder, så borgerne kunne komme tætter på samlingerne. Ser man på bibliotekets webside, så fylder de kulturelle arrangementer rigtig meget. Mange andre biblioteker afholder også små udstillinger og arrangementer, men slet ikke i en skala som Den Sorte Diamant.

Det Kongelige Bibliotek lagde grunden til formidling af kulturarven efter anden verdenskrig, hvor man ønskede at blive set som en parallel til Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Derfor startede man en mere systematisk udstillingsaktivitet og supplerede med det førnævnte tidsskriftet Fund og Forskning i Det Kongelige Bibliotek Samlinger,[vi] Hele denne formidlingsvirksomhed bygger på treklangen, 1. Fund, 2. Forskning og 3. Formidling.

Før IT skele det meste af formidlingen i tidsskrifter. Nu sker meget af den videnskabelige formidling på nettet, bl.a. på Facebook. Det Kongelige Bibliotek har også et afsnit på hjemmesiden under overskriften ”Inspiration”. Her sker den videnskabeligt formidling af historiske, kulturelle og populære emner, såsom Besættelsestiden, Kvinders valgret og Dansk Vestindien.

Igennem årene har forskningsbibliotekerne og deres medarbejdere stået for mange udgivelser af litterære brevudgaver, dagbøger optegnelse osv., bl.a. Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen. Her gælder, at bibliotekets ansatte støder på arkivalier i det daglige arbejde er egnede til udgivelse. Igen treklangen, 1. Fund, 2. Forskning, 3. Formidling.

Et moderne eksempel på denne udgivervirksomhed er udgivelse af rejsejournaler fra rejsen til det lykkelige Arabien i 1700-tallet, som udkom for nogle år siden på forlaget Vandkunsten med en af Det Kongelige Biblioteks medarbejdere om redaktør.[vii] Det største udgivelsesprojekt i nyere tid er en praktisk videnskabelig udgivelse af komponisten Carl Nielsens samlede værker (noder) i 35 bind[viii] og en brevudgave i 12 bind, hvor noder og arkivalier findes på det Kongelige Bibliotek .[ix] Atter redigeret af en af bibliotekets medarbejdere. Hele udgivelsen blev finansieret af Kulturministeriet.

Disse eksempler er tilbage i den analoge tid. Det er svært at sige, hvad der sker med den form for udgivelser i den digitale tidsalder. En videnskabelig brevudgivelse i trykt form kan jeg ikke se for mig. Måske kan der være arkivalier som har forlagsmæssig interesse og så kommer i trykt form, men udgivelsesbilledet kommer til at ændre sig.

Det der volumenmæssigt har fyldt mest i forskningsbibliotekerne er udarbejdelse af fagbibliografier dvs. oversigt over bøger artikler og afhandlinger inden for et bestemt emneområde. Fagbibliografier er en vigtig ressource for forskere, studerende og andre, der søger information inden for et specifikt fagområde . De indeholder ikke kun bøger, men også artikler, konferencedokumenter og andre typer af publikationer. Fagbibliografierne udkom i trykt form. Den første større danske fagbibliografi udkom 1870-1878 Udsigt over Danmarks zoologiske Litteratur. Den største var Dansk Historisk Bibliografi, som startede i 1912 og udkom i næsten 100 år.[x]

Som eksempel på en monumental fagbibliografi vil jeg nævne en bibliografi, udarbejdet i 1920’erne af Lauritz Nielsen, som var ansat dels Det Kongelige Bibliotek dels på Universitetsbiblioteket. Han udarbejdede en bibliografi over alle kendte eksemplarer af danske bøger fra bogtrykkunstens indførelse til år 1600. 1.000 sider[xi] Uanset værkets størrelse var det ikke forskning. For at skaffe sig merit, skrev forfatteren Lauritz Nielsen parallelt en disputats, som byggede på bibliografien.[xii]

Fagbibliografierne er blevet modtaget meget forskelligt på universiteter og i forskerverdenen. Nogle har anset det for spildt arbejde, andre har prist dem i høje vendinger. Mest gavn har de nok gjort for yngre studerende. Ældre forskere har trukket på deres netværk. De har ikke haft samme behov for at støtte sig på en bibliografi inden for deres fag.

Fagbibliografierne er lukket nu. Man henviser til online-katalogerne. Til gengæld skal man huske, at via bibliotek.dk er der adgang til katalogoplysninger om alle bøger i danske bøger. Den adgang har forskerne også.

Fagbibliografierne i deres hidtidige form er sikkert fortid. Til gengæld har fagbibliografierne fået en afløser, som ingen næppe havde forestillet sig. Det startede da tidsskrifterne ophørte med at komme i trykt form. Her tog internationale databaseudbydere over og udgav de internationale videnskabelige tidsskrifter i fuldtekst. Det blev senere udvidet ved at gå tilbage i tid og digitalisere tidsskrifterne i sin helhed. I fuldtekstdatabaser har brugerne mulighed for at søge efter publikationer i et bestemt fagområde og sortere resultaterne efter forskellige kriterier som dato, forfatter og relevans – og ikke mindst at få direkte adgang til en fuldtekstudgave af publikationen. Fuldtekstartikler findes i millioner med direkte søgeadgang.

En bagside er, at databaseudbyderne bruger en forretningsmodel, som universiteter og forskningsbiblioteker har sat spørgsmålstegn ved. Det foregår således: Først betaler institutionerne for forskningen. Derefter må institutionerne betale for at få forskernes artikler optaget i fuldtekstbaserne, og endelig må institutionerne tegne abonnement for at få adgang til egne produkter. Som alternativ har universiteter og biblioteker udviklet en forretningsmodel, kaldet Open Acces, hvor man går uden om databaseudbydernes lukrative forretningsmodel for at sikre fri adgang til forskningsartikler fra danske offentlige forskningsinstitutioner. Det er med til at presse de kommercielle databaseudbydere.

Over for de kommercielle databaseudbydere optræder Danmark i dag som én kunde. Det sker fordi forskningsbibliotekerne har organisere et centralt licenskontor, som forhandler licenser for hele Danmark. Kun få forskere ved, at det er forskningsbibliotekerne, som sørger for at man via sin computer har gratis adgang til det store udbud af databaser og dermed fuldtekstadgang til det store udbud.

Som parallel til de internationale databaser har Det Kongelige Bibliotek udviklet www.tidsskrift.dk, som er en online platform, der giver adgang til en 180 aktuelle danske videnskabelige tidsskrifter og næsten 100.00 artikler i fuldtekst. Den havde 7 millioner downloads sidste år og er gratis.

Det Kongelige Bibliotek har også som mål at digitalisere alle dansk bøger, men ophavsret spiller ind. Et værk er beskyttet af ophavsret indtil 70 år efter ophavsmandens død. Det Kongelige Bibliotek har digitaliseret alle danske bøger indtil 1700. Her er man helt sikkert ude af ophavsretten. På den anden side digitaliserer man på bestilling – on demand – bøger, som er mere end 100 år gamle. Moderne bøger må man betale for at få adgang til. Det gør folkebibliotekerne f.eks. via e-reolen, som bygger på en aftale med forlagene

Jeg vil slutte med endnu en udfordring. Takket være pligtafleveringsloven indsamler – høster – Det Kongelige bibliotek hele det danske internet flere gange om året, altså helt moderne materiale. Det er naturligvis beskyttet af ophavsret, men også persondatalovgivningen også i spil. Adgangen er virkelig stram: Kun forskere kan få adgang til dette materiale og det skal forstås meget strengt, kun fra ph.d..-niveau og op.

[i] Det Kgl. Biblioteks Årsrapport 2021, s. 7.

[ii] Forskningsberetning 2021, Det Kgl. Bibliotek, s.6

[iii] Sonny Ankjær Sahl:” Kamante og Lulu i Amerika. Et bidrag til udgivelseshistorien af Karen Blixens Out of Africa”, Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger, bd. 61, 2022, s. 115-124

[iv] Paragraf 2. Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) LBK nr. 778 af 07/08/2019. Retsinformation

[v] Afrapportering af afviklede og planlagte forskningsaktiviteter 2021-2022, Udg. af Syddansk Universitetsbibliotek. 2022

[vi] Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger, 1-, 1954-.

[vii] Stig T. Rasmussen & Anne Haslund Hansen (udg.): Min Sundheds Forliis. Frederik Christian von Havens Rejsejournal fra Den Arabiske Rejse 1760-1763. Forlaget Vandkunsten, 2005, 405 s. (Carsten Niebuhr Biblioteket, 9).

[viii] Carl Nielsen Works / Værker. [Nodeudgivelse] Published by The Carl Nielsen Edition, The Royal Library / Udgivet af Carl Nielsen Udgaven, Det Kongelige Bibliotek. Copenhagen: Edition Wilhelm Hansen, 1998-2014.

[ix] John Fellow (red.): Carl Nielsen Brevudgaven. Multivers, 2005-2015. 12 bd.

[x] Erland Kolding Nielsen: ”Dansk Historisk Bibliografi”, I: Danske opslagsværker. Red. af Axel Andersen. 1971, s. 533-610.

[xi] Lauritz Nielsen: Dansk bibliografi 1482-1550, med særligt hensyn til dansk bogtrykkerkunsts historie 1482-1600 1919-1935, 1-3, 248 + 677 + 126 s. Bd. 1: 1482-1550, Bd. 2: 1551-1600, Bd. 3: Registre.

[xii] Lauritz Nielsen: Boghistoriske Studier til dansk Bibliografi 1550-1600 1923, 164 s.