BOG HÅND VÆRK, TIDSSKRIFT FOR BOGVENNER 2022-2023

Antal e-bøger er større end antal fysiske bøger

Bogpanelets rapport 2022

Af Steen Bille Larsen

”I en tid, hvor antallet af titler for danskskrevet og oversat skønlitteratur stiger, udgives der nu flere nye romaner og noveller for voksne som e-bøger end i trykt format.” Sådan lyder det overraskende i Bogpanelets årsrapport for 2022, som udkom for nylig. Konklusionen er, at både antal trykte bøger og antal e-bøger stiger, men e-bøgerne stiger mest og overhaler derfor fysiske skønlitterære bøger.

Hvad er Bogpanelet? Det er et udvalg under Kulturministeriet. Det blev nedsat i 2014 som Litteraturpanelet og har som opgave at følge udviklingen på det danske bogmarked. Panelet skal skabe viden og debat ved at følge litteraturens udvikling og vurdere, hvilken betydning det har. Der indsamles viden om bogproduktion, bogdistribution og læsevaner, og det publiceres i en årlig rapport, Bogens og litteraturens vilkår. Formand for panelet er litteraturprofessor ved Syddansk Universitet Anne-Marie Mai.

 

Bogens og litteraturens vilkår 2022, udgivet af Bogpanelet

Den nyeste rapport fra 2022 bygger på materiale fra årets før, altså 2021, og indeholder bl.a. den konklusion, der er citeret ovenfor, nemlig at der på skønlitteraturens område nu bliver udgivet flere e-bøger end trykte bøger. En konklusion, som vist er en overraskelse for de fleste.

Rapporten behandler bogens situation bredt, såsom distributionen af bøger i forhold til forlag, boghandlere og folkebiblioteker. Endelig indeholder rapporten et afsnit om danskernes læsevaner Her kan man se, at det går tilbage med læsningen sammenlignet med tidligere år. Rapporten fortæller også, at der er lidt færre, som læser ugentligt eller hyppigere. Samtidig er antallet af personer, som aldrig læser, steget. Her er der forskel på kvinder og mænd, idet flere kvinder end mænd læser skønlitteratur regelmæssigt, medens flere mænd end kvinder læser faglitteratur regelmæssigt. En stor andel af mændene læser aldrig en bog.

Hvad angår produktionen af trykt litteratur, er der en tydelig tendens. Der bliver produceret mere og mere danskskrevet skønlitteratur, idet produktionen af danskskrevet skønlitteratur er steget på sjette år i træk. Således blev der i 2021 udgivet 1930 nye titler, hvilket er 62,2 % flere titler end i 2012. Antallet af faglitterære titler skrevet på dansk har ligget nogenlunde stabilt siden 2016, og der udgives årligt omkring 2500 nye titler. Man kan tilføje, at det stigende antal skønlitterære titler er godt nyt for den store underskov af danske forfattere. Omvendt må faglitteratur på engelsk må være en hårdt konkurrent til dansk faglitteratur

Antallet af trykte nye udgivelser har ligget nogenlunde stabilt i de sidste tre-fire år, imens e-bogsproduktionen kun er steget. Antal e-bogstitler haler ind på trykte titler og e-bogstitler. Rapporten skriver, at det i fremtiden måske vil være undtagelsen, at en trykt udgivelse ikke også udgives digitalt, og at undtagelserne f.eks. skal findes inden for smal faglitteratur eller små selvudgivelser, hvor e-bogsudgave enten er for dyr eller fravælges af æstetiske årsager.

E-bøgerne er koncentreret om bestemte genrer: voksenlitteraturens romaner og noveller, mens digte, fagbøger og børne- og ungdomsbøger stadig især findes i trykte formater, selv om der også er digital fremgang at bemærke her. I 2021 blev der udgivet næsten lige så mange skønlitterære førsteudgaver på e-bøger, som der blev udgivet på tryk. For fagbøger er det helt omvendt, og udviklingen går langsommere. Især romaner og noveller for voksne egner sig tydeligvis godt til e-bogsformatet. Det samme gælder romaner og noveller for børn. E-bøger for børn er fordoblet i forhold til 2012, men stadig udkommer de fleste bøger til børn i trykt form.

I lyset af at der nu udgives flere e-bøger end fysiske bøger, konstaterer rapporten, at bogkulturen gennemgår en dramatisk forandring i disse år, og at forandringen finder sted med en hastighed, som er uset i bogkulturens lange historie. Det er stof til eftertanke, at man skal tilbage til Gutenberg for at finde noget tilsvarende. Ikke nok er der kommet  nye medier, men der må blive længere mellem den  klassiske læsesituation, hvor man sidder i ro i lænestolen under læselampens skær med en god bog. Når jeg rejser med toget på tværs af landet, er der mange kvinder, der tager en roman frem, medens mændene åbner mobiltelefonen og ser en film. Bogproduktionen er blevet industrialiseret og bibliofilien er blevet for de få. Læsning er blevet til adspredelse.

 

Læsning som dannelse i 1930’erne. Billedet er hentet fra Richs’ album med titlen Fritidens Glæder

Tidligere tiders klassiske bogkultur var for eliten. Nu er der sket en demokratisering, hvor man kan glæde sig over, at der med lydbøger og e-bøger er blevet lettere og hurtigere adgang til gode bøger, der både underholder, oplyser og skaber samtale. Samtidig har den smalle bog fået nye vilkår. Ifølge rapporten er det tydeligt, at genrer som digte, billedbøger og fagbøger ikke altid passer ind i de nye digitale formater og måske får det vanskeligere i en tid, hvor kvalitet ikke altid regnes med som en parameter for fremgang. Mikroforlagene er vokset frem gennem de senere år og er et eksempel på ildsjæle, der går  mod strømmen og udgiver trykte kvalitetsprodukter af ofte smal litteratur.

Mikoforlagene og andre små forlag er i fremgang, men kvantitativt fylder de ikke meget i det store billede. Rapporten konstaterer, at forlagslandskabet ændrer sig langsomt. Ifølge rapporten er der to tendenser: For det første sker der en koncentration, hvor de største forlag (dem med mere end 50 udgivelser) står for en større del af den samlede bogproduktion på bekostning af de mellemstore (11 til 50 udgivelser). Denne tendens har dog de seneste tre år aftaget, hvor forlag med to til 10 og forlag med 11 til 50 udgivelser i stedet har overtaget en større del af den samlede bogproduktion. Den anden tydelige tendens er, at der kommer flere forlag/udgivere af henholdsvis skønlitteratur og bøger til børn og unge. Det er her, at de nye forlag med få udgivelser kommer ind.

Den trykte bogs død har været forudset mange gange. Ikke desto mindre udkommer der i dag flere trykte bøger end nogensinde før, men vi skal huske, at der parallelt udkommer lige så mange – eller endda flere -e-bøger. Den trykte bog ser således ikke ud til at være døende, men den har fået følgeskab af e-bogen, og benyttelsen af bøger er under forandring. Bibliotekernes faldende udlån er et eksempel på det.

Lad os give det sidste ord til rapporten: ”Læsning kan underholde os, danne og oplyse os og forbinde os med verden. Det er der til gengæld også andre medier, som kan i dag. Netflix kan underholde os, tutorial-videoer på YouTube kan danne os og sociale medier kan forbinde os med andre mennesker over hele kloden. Derfor kan nutidens mennesker ofte opleve en konstant kamp for vores opmærksomhed imellem forskellige medier. Mange kender måske følelsen af at skulle vælge imellem at læse bogen på natbordet eller se videre på den serie, som man lige er gået i gang med. Læg dertil Covid-19-pandemien, som fortsat ikke ville slippe sit tag i samfundet i 2021, hvilket resulterede i nedlukninger og restriktioner på landets biblioteker og i fysiske boghandlere i løbet af året [2021], ligesom det var tilfældet i 2020. De digitale formater har dog gjort læsning mere tilgængelig end nogensinde før, og læsningen på disse formater har oplevet vækst i de seneste år. Måske kan man betragte fordelingen af vores opmærksomhed, herunder læsning, som et nulsumsspil. Kan det være en forklaring på, hvorfor vi generelt læser mindre? Det er værd at overveje.”

Lad os dertil føje, at den fysiske bog er modsætningen til forfladigelse. E-bogen og internettet har åbnet mange muligheder, men bogen kan noget andet. Bogen og bogkulturen er en del af identiteten for mange. Bogen er bestandig og giver overblik. I sit praktiske format kan bogen nydes, opleves og forbruges, og det kan den gennem århundreder. Bogen kan noget, som det elektroniske alternativ ikke kan tilbyde.


Bogen og litteraturen vilkår 2022.  Bogpanelets årsrapport 2022. Udg. af Bogpanelet. Kulturministeriet. 2023. 55 sider. Også digitalt,

 

 
This work is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivs 3.0 Unported License.